Tandudtrækningsproteser i Haderslev

Har du nogle tænder som er løse og skal trækkes ud?

En tandudtrækningsprotese, også kaldet immediatprotese, kan være løsningen. Det beror på et individuelt skøn, hvordan man vil gribe behandlingen an i det enkelte tilfælde, men for alle tandudtrækningsproteser gælder, at de indsættes efter, de dårlige tænder er trukket ud.

Inden tænderne trækkes ud, vil tandteknikeren tage et aftryk af dine gummer, registrere ”biddet” og eventuelt fremstille en tandopstillingsprøve. Når tænderne er trukket ud, indsættes protesen med det samme. Efter en tandudtrækning vil gummen svinde specielt i de første par måneder. Det er derfor nødvendigt at efterkorrigere protesen, så den løbende tilpasses gummens form.

tandlaege_farve

Vær opmærksom på at:
  • At en tandudtrækningsprotese ofte skal efterkorrigeres og er derfor lidt dyrere.
  • At en tandudtrækningsprotese kræver hyppige konsultationer.
  • At en tandudtrækningsprotese nemmere kan give tryksteder pga. af naturligt svind af gummen efter tandudtrækning.
  • At en tandudtrækningsprotese nemmere kan sidde løs pga. af naturligt svind af gummen efter tandudtrækning.
  • I svære tilfælde kan det være nødvendig at fremstille en ny protese efter 6-12 måneder.

Vigtigt: Begynder din tandprotese at trykke og gnave, er det vigtigt at du kontakter os ,og får udbedret genen. Det kan på sigt ødelægge gummen at lade være.

Fordele og ulemper ved en tandudtrækningsprotese ! – læs mere her