Tryklåsproteser i Kolding

Vil du gerne kunne spise “alt”?

Kunne du tænke dig at kunne spise et æble? Kunne du tænke dig at kunne grine, tale kysse uden du skal være nervøs for om din tandprotese vipper?

Hvis du har problemer med at styre proteserne, er det ofte en god hjælp at få indsat implantater hvor tandprotesen klikker fast med såkaldte “tryklåse”.

Implantater er en slags kunstige tandrødder, der sikrer at tandprotesen holdes fast på en sikker og stabil måde. Har du svært ved at styre din hele underkæbeprotese er det måske fordi din gumme er helt flad og tandprotesen derfor ikke kan suge eller sidde stabilt fast på gummen.
Her er det dejlige med implantater at de sidder fast i kæben mens tandprotese klikker fast omkring implantatet med tryklåse.

Har du en helprotese i overkæben skal der minimum 4 implantater til.
Har du en helprotese i underkæben skal der minimum 2 implantater til.
Dette afgøres af den tandlæge som foretager indsættelsen af implantaterne. Vælger man en delprotese, kan det også kombineres med implantater. Her afgøres antallet af implantater også af en tandlæge.

Hvis du har nogle blivende tænder, kan en delprotese også forankres på dem. Hvis dele af kronen ikke er intakt, kan man vælge at sætte en skrue i roden som tandprotesen kan sættes fast om.

Især delproteser hvor bøjlerne er synlige, når man smiler, kan det være en god idé at få indsat tryklåse. De vil så erstatte de synlige bøjler.

implantat_farve

Hør et par kunder udtale sig om implantater…

Vi tager gerne en gratis og uforpligtende samtale med dig, for selv om vi her skriver en hel del omkring tandproteser på implantater, er det stadigvæk en stor beslutning for mange. Også økonomisk.

Vi vil gerne være helt sikker på, at vores kunder kender alle de fordele der er ved implantat proteser. Det er livskvalitet.