Årligt eftersyn
Som du sikkert kan forestille dig, forandrer din mund og slimhinder sig med tiden – ligesom resten af kroppen.
Din tandprotese kan godt slides men egentlig forandre sig kan den ikke. Derfor er det vigtigt, at få kontrolleret tandprotesens pasform og dine slimhinder mindst en gang om året.
Forandringer af munden sker så langsomt, at man næppe selv bemærker, at tandprotesen ikke sidder helt som den skal.
Med en løbende justering kan man inden det kommer så vidt, i de fleste tilfælde, undgå irritation og besvær, såsom smerter, tryksteder og vanskeligheder med at styre tandprotesen i munden, når man taler og tygger,
Også når det gælder tandproteser er forebyggelse både bedre og billigere end helbredelse.
Foruden eftersynet bør du også få en rensning af tandprotesen, for eventuelle belægninger eller tandsten, samt en polering, så den igen bliver glat og fin uden misfarvninger.
Belægninger fører ikke til huller i en proteses tænder, men de er ligeså grimme, som på de naturlige blivende tænder. De kan også tjene som arnested for ubehagelige bakterier – og svampe angreb i munden. Standses de ikke i tide, kan der opstå smertende sår, som kan være vanskelige at behandle. Udpræget dårlig ånde kan hidrøre fra bakterie- eller svampe angreb.

